VIDEO: Prins Henrik og prins Joachim uddelte særlig pris
Prins Joachim er protektor for Europa Nostra Danmark og var derfor med sin far, prins Henrik, på job, da Europa Nostra Prisen skulle uddeles.
En af prinsens mærkesager
Prins Henrik startede den danske afdeling af bevaringsorganisationen Europa Nostra, som han i en årrække også var præsident for.
Nu er det den verdensberømte tenor Placido Domingo, som er præsident, men prins Henrik har ikke sluppet tilknytningen til én af sine mærkesager, nemlig at beskytte den europæiske kulturarvs bygninger, slotte, herregårde og naturområder.
Prisuddeling på Dannebrog
Europa Nostra Prisen blev uddelt på kongeskibet Dannebrog til Britta Andersen, der i 17 år har været direktør for Herregårdsmuseet Gammel Estrup, ligesom hun står i spidsen for det nationale forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning.
Hun takkede glad og delte straks æren med sine kolleger.
Prins Henrik fik også en "gave"
Faktisk var direktøren for Herregårdsmuseet Gammel Estrup SÅ glad og begejstret, at hun også gav prins Henrik noget.
Hvad dét er, kan ses i videoen over artiklen.