VIDEO: Prins Joachim: Derfor er jeg prins
Prins Joachim svarede velvilligt på spørgsmål fra eleverne på Ørestad Skole, da han sammen med hjælpeorganisationen CARE og DR præsenterede Børnenes U-landskalender.
Overskuddet fra årets kalender går til børn i Nepal, og selv om børnene på den københavnske skole var meget interesserede i at vide mere om forholdene for børn i et af verdens fattigste land, så drejede de fleste spørgsmål til prinsen sig om det at være prins.
Prinsen har selv besøgt Nepal. Det skete for 24 år siden, da han – netop med CARE – besøgte landet.
Børnenes U-landskalender betyder meget for prins Joachim og hans familie, og han gør en stor dyd ud at af forklare sine børn om formålet med kalenderen, som han selv har fulgt de sidste 46 år.
Hør Joachim forklare hvorfor, han er prins og hvilken af de mange TV-julekalendere, han bedst selv kan lide.