17. nov. 2014
Af af BILLED-BLADET i Laos

VIDEO: Prins Joachim hjalp med høsten i Laos

En gang landmand, altid landmand. Prins Joachim tog fat og prøvede glad og gerne de ting, som Laos-indbyggerne hvor han kom frem, udsatte ham for.

I Laos, hvor prins Joachim har været i godt en uge, findes der mange etniske grupper, og en af dem er Akha-folket, som kan kendes på deres farvestrålende dragter.

På vej til et CARE-projekt, fik prins Joachim mulighed for at se hvordan Akha- folket høster højlandsris på de svært fremkommelige bjergsider, og prinsen var ikke sen til at tage udfordringen op, selvom det foregik med håndkraft og med et noget gammelt redskab, som dog var meget skarpt.

Prins Joachim gik ved siden af Akha-kvinden og høstede risene, indtil han havde nok til at bindet et neg af risen, som senere, også med hånd- og fodkraft, bliver slået af stråene

Kvinderne arbejder for smykker

Den fine beklædning var ikke for prinsens skyld, sådan går Akha-kvinder klædt, og både farver og mønstre fortæller, hvilken stamme de tilhører, ligesom deres smykker også fortæller en historie.

Modsat vores del af verden, hvor smykker ofte forbindes med rigdom eller investering, er mange smykker hos Akha-kvinderne et tegn på, at de arbejder hårdt og derfor har råd til smykker og mønter på deres hovedbeklædning.

Læs mere om: