14. feb. 2014
Af af Marianne Singer
VIDEO: Prins Joachim og familien i voldsomt snevejr
Prinsesse Marie, prinsesse Athena, prins Henrik, prins Nikolai, prins Joachim og prins Felix på skiferie.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Sneen væltede ned fra himlen og vinden blæste, da BILLED-BLADET mødte prins Joachim og hans familie i de schweiziske bjerge.
Solen havde stået højt på himlen i dagene forinden, men torsdag 13. februar, da BILLED-BLADET skulle møde prins Joachim og prinsesse Marie og børnene prinsesse Athena, prins Henrik, prins Felix og prins Nikolai gik vejret amok oppe i bjergene i schweiziske Villars-Sur-Ollon.
Tidspunktet for fotograferingen kunne ikke laves om, da prinsesse Athena lige efter skulle have sin middagslur, og det derefter begyndte at blive mørkt.
Men selv om sneen fyldte meget i luften og det var koldt, var stemningen god.
BILLED-BLADET fik sig en snak med prinsefamilien og flotte billeder med hjem til bladet - se videoen herunder.