Læs også
Prins Joachim: Gå fremad - ikke tilbage
Hvert år deltager studerende fra DTU med en endnu bedre udgave af en ultra økonomisk bil, end den de stillede med sidste år.
Og en ting er sikkert: Prins Joachim møder troligt op hvert år og stiller masser af spørgsmål til de studerende, som til gengæld får masser af opbakning fra prinsen.
I år stiller DTU med hele to biler, når løbet skydes i gang i London og specielt den selvkørende bil vakte særlig interesse hos prinsen, som desværre ikke selv har haft lejlighed til at overvære løbet.
- Jeg har hverken været i London, Paris eller Amsterdam. Og nu er løbet jo blevet så populært, og der er masser af byer, som vil lægge navn til, sagde prinsen, som følger de mange studerendes videre færd, når de forsøger at slå nye rekorder i London.