VIDEO: Prins Joachims møde med 12-årige Maja, der har diabetes
På Verdens Diabetesdag besøgte prins Joachim det nye Steno Diabetes Center, der ligger ved Holbæk Sygehus. Her fik prinsen, der har været protektor for Diabetesforeningen i mere end 25 år, en omvisning i de nye lokaler.
Mange spørgsmål
En af dem, som prinsen mødte under sit besøg, var den 12-år gamle Maja Ingemann, der som 10-årig fik konstateret diabetes 1. Samtidig fik hun også via Diabetesforeningen en diabetes-mentor. Det er den 23-årige Mie Gravesen, som siden har fulgt den unge Maja og hjulpet hende med de svære stunder og mange spørgsmål, man som barn og ung har, når man får konstateret diabetes.
Prinsen spurgte interesseret til Maja og hendes udbytte af mentor-ordningen, og var imponeret af de mange mål, som det nye center har sat sig i årene fremover i forbindelse med det stadigt stigende antal danskere som får diabetes.