6. nov. 2019
Af af

VIDEO: Prinsesse Benedikte blev overrasket med unik kage

Prinsesse Benedikte fik serveret en flot og velsmagende kage pyntet med hendes eget portræt, da hun var æresgæst ved en stor jubilæumsfest.

Der ventede prinsesse Benedikte en herlig overraskelse, da hun som protektor overværede Laugenes Opvisning, der fandt sted i Moltkes Palæ i det indre København.

Efter at have nydt det storslåede show med kreationer af Danmarks bedste skræddere, buntmagere, guld- og sølvsmede, modister samt sadelmagere stod der en helt særlig kage klar til den kongelige æresgæst.

Sød sag

Kagen med smag af saltkarameltrøffel og passionsfrugt og et detaljeret portræt af prinsesse Benedikte, malet i chokolade, havde Allan Andersen og Flemming L. Sandholm fra Konditorlauget lavet i anledning af opvisningens ti-års jubilæum.

Prinsesse Benedikte udtrykte stor begejstring for den søde sag, hvorefter hun, sammen med Skrædderlaugets oldermand Johnny Wichmann, fortsatte sin tur rundt til de mange dygtige designere og deres fantastiske kreationer.

Særligt tema

Det er Skrædderlauget, Kjøbenhavns Guldsmedelaug og Hånværkerforeningen København, der sammen står bag Laugenes Opvisning.

Temaet for jubilæumsopvisningen var bæredygtighed.

Læs mere om: