17. maj. 2016
Af Marianne Singer

VIDEO: Prinsesse Benedikte støtter op om kronprinsesse Marys sag

Også på andendagen af Women Deliver-konferencen var prinsesse Benedikte med til at sætte fokus på kronprinsesse Marys hjertesag.

Ligesom kronprinsesse Mary var også prinsesse Benedikte en morgenfrisk deltager i Women Deliver-konferencen i Bella Center.

Prinsesse Benedikte ankom som den første kongelige gæst til konferencen, som kronprinsesse Mary er protektor for, allerede klokken syv om morgenen. Her indledte prinsesse Benedikte et morgenmøde som protektor for World Diabetes Foundation med fokus på blandt andet udsatte, gravide kvinder med diabetes og de problemer sygdommen skaber for kvinder og piger rundt omkring i verden. Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Kronprinsesse Mary ankom kort efter

Efter prinsesse Benediktes møde sluttede, ankom kronprinsesse Mary til Bella Center for at deltage i plenumet "Morning Plenary: A Girl's and Women's Lens on the SDG's". Undervejs stødte også prinsesse Benedikte til og lyttede til panelet på hovedscenen, som havde fokus på, hvordan piger og kvinders rettigheder kan forbedres. Inden de gik hver til sit, nåede kronprinsesse Mary og prinsesse Benedikte at tale kort sammen, og derefter fortsatte kronprinsesse Mary videre til det næste af mange møder og Women Deliver-arrangementer. VIDEO: Prinsesse Benedikte afslørede legat-vindere

Læs mere om: