7. jun. 2014
Af af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Prinsesse Nathalie gjorde Fies drøm til virkelighed

Prinsesse Nathalie sammen med sin hest og 15-årige Fie.
Prinsesse Nathalie sammen med sin hest og 15-årige Fie.
Foto: Birger Storm
På Broholm Slot fik 15-årige Fie sit store ønske opfyldt, da hun mødte dressur-prinsessen Nathalie til en snak om deres fælles kærlighed til heste.

Ved det danske mesterskab i dressurridning på Broholm Slot på Fyn har det meste drejet sig om de vanvittigt spændende konkurrencer, hvor hest og rytter danser sig gennem krævende programmer foran dommere og publikum.

Der har dog også været tid og plads til lidt andet. Den danske dressur-stjerne og olympiske medaljør i disciplinen, prinsesse Nathalie, gav sig således midt i sit stramme konkurrenceprogram tid til at give en af sine allerstørste fans en oplevelse for livet.

Med hjælp fra Organisationen Børnehjælpsdagen og deres drømmebank blev et såkaldt Drømmemøde mellem dressur-prinsessen og 15-årige Fie, der er anbragt hos plejeforældre, sat op.

For den heste-interesserede Fie var det et kæmpe ønske, der gik i opfyldelse, da hun fik mulighed for at komme helt tæt på sit idol. Smilet gik fra øre til øre, da Fie endelig stod foran Nathalie, der var utroligt sød og straks inviterede sin nye teenage-veninde med indenfor i stalden til sin hest Fabienne.

En fantastisk oplevelse

Selv om Nathalie også skulle nå at varme op til den spændende DM-konkurrence umiddelbart efter mødet med Fie, så slappede prinsessen fint af og gav sig tid til at give den 15-årige pige en god oplevelse.

- Det har været det letteste ønske at opfylde, og jeg er meget glad for at have mødt dig, sagde Nathalie, før hun som afslutning på Børnehjælpsdagens Drømmemøde gav Fie et kongeligt kram.

- Fantastisk, sagde Fie efterfølgende, og herefter svævede hun på en lille lyserød sky over til et bord i VIP-teltet, hvor hun hyggede sig sammen med sine plejeforældre, mens de nød dressur-konkurrencen.

Fie har selv redet knap fire år, og så står hun bag den heste-relaterede blog Fie&pony, der er på vej mod 12000 likes på Facebook.

Se videoen fra det rørende møde mellem prinsesse Nathalie og 15-årige Fie, der stillede op til sødt eksklusivt mini-interview med BILLED-BLADET's udsendte i stalden på Broholm Slot.

Læs mere om: