20. jul. 2015
Af af Trine Larsen og Hanne Juul (foto) i Grønland
VIDEO: Prinsgemalens kærlige ven
Prins Henrik kunne slet ikke stå for fristelsen, da han fik øje på en stor hund under sit besøg i Grønland, for den måtte han simpelthen hilse på.
Dronningen så på, da prinsgemalen lod sig kærligt overfalde i byen Sisimiut, hvor de blandt andet besøgte Grønlands første udendørs fitnessområde.
Prinsgemalen fik en helt særlig ven, da han og dronningen besøgte Sisimiut - byen, der ligger 70 km nord for polarcirklen og en af de byer, som satser hårdt på vedvarende energi.
Hvilken ven, der fik lov at overfalde prinsgemalen med hengiven kærlighed, mens dronningen så på, kan ses her på videoen.
Episoden fandt sted, da regentparret var på vej rundt i Sisimiut for at se byen, der gør mere og mere ud af vedvarende energi, fordi byen også hører til en af de byer, der har flest solskinstimer i Grønland.