11. nov. 2015
Af Ulrik Ulriksen
VIDEO: Se kronprins Frederik lave flødeboller
Bevæbnet med skarpladt skumsprøjte fyrede en frisk kronprins Frederik den af som flødebolle-bager på en økologisk chokolade-fabrik i Cape Town.
Kronprins Frederik kom ud for lidt af hvert på sit erhvervfremstød til Sydafrika, hvor han i mere end en forstand var flyvende fra start til slut. Både i Johannesburg, Port Elizabeth og Cape Town leverede Frederik varen som æresgæst ved en stor konference og senere ved et besøg på en vindmøllefarm hos Mfengu-stammen.
Kronprins Frederik fyrede skumsprøjten af
Frederik var blandt andet i decideret topform, da han blev sat til at lave flødeboller i den danskejede økologiske chokoladefabrik CocoáFair i Cape Town. Her trak kronprinsen i arbejdstøjet og følte sig efter eget udsagn som en deltager i "Den Store Bagedyst", da han fyrede skumsprøjten af, ramte bunden og til sidst dyppede flødebollerne i varm chokolade.