3. nov. 2019
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Se kronprinsesse Mary og Frederik bag scenen med vinderne

Der var gang i den backstage i Odeon efter Kronprinsparrets Priser-showet, som blev vist direkte på DR1. Mary og Frederik stillede op til eksklusiv fejring af aftenens vindere.

Der blev hygget og snakket om årets store prisfest, da en flok glade vindere og kronprinsparret mødtes for at sætte gang i en helt speciel efterfest. Blandt de heldige og dygtige aktører og profiler var sanger og sangskriver Jada, eller Emilie Molsted Nørgaard, som modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris for at have udvist mod til at gå nye og kompromisløse veje.

Det nye stjerneskud blev fejret med manér af kronprinsesse Mary og kronprins Frederik backstage i Odeon i Odense, hvor Kronprinsparrets Priser-showet blev afviklet med stor succes.

Kronprinsesse Mary talte om mod og styrke

- Som lytter lukker Jada os ind i et univers, der tillader mod og styrke, men også sårbarhed og skrøbelighed, sagde kronprinsessen i forbindelse med prisoverrækkelsen, som blev vist direkte på DR1 i bedste sendetid lørdag aften.

Eksklusiv fejring

Den helt eksklusive fejring af aftenens vindere fandt sted, efter DR1’s TV-kameraer var slukket.

BILLED-BLADET og en mindre del af den danske presse var dog med og kunne nyde et veloplagt kronprinspar posere til vinderbilleder under en hyggelig fotosession.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_hjp6842.jpg
Foto: Hanne Juul

Champagnefest med Hjalmer

Den sociale indsats Bydelsmødre og operasangerinden Elsa Dreisig blev de helt store vindere i Odense. Kronprinsparrets Sociale Pris gik til den sociale indsats Bydelsmødre, mens operasangerinden Elsa Dreisig modtog Kronprinsparrets Kulturpris. Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gik til den socialøkonomiske virksomhed FRAK samt altså sangskriver og sanger Jada, som Mary og Frederik fik sig en exceptionel hyggesnak med til den særlige vinderfest. Begivenheden blev rundet perfekt af med en sen champagnefest, som også et par af showets optrædende, heriblandt Kim Larsens søn Hjalmer, deltog i.

Læs mere om: