10. jan. 2014
Af af Ulrik Ulriksen, Myanmar

VIDEO: Travl førstedag for kronprinsesse Mary i Yagon

Kronprinsesse Mary i Myanmar
Kronprinsesse Mary i Myanmar
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Marys første dag i Myanmar har været travl. BILLED-BLADET er med på rejsen. Se videoen her...

Kronprinsesse Mary er i Myanmar, det tidligere Burma – hvor hun og udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen skal sætte fokus på de svære forhold for især kvinder og børn i det sydøstasiatiske land, der for nylig har åbnet op for demokratiske reformer, udenlandske investeringer og internationalt hjælpearbejde.

Men besøget er også meget andet end tunge emner. Det er også mødet mellem to kulturer – mødet mellem en vestlig, kvindelig topprofil kronprinsesse Mary - og en befolkning, der efter mange års isolation, er dybt fascineret af alt fremmed – og i høj grad en kongelig gæst fra det høje nord.

Begejstringen over kronprinsesse Mary var stor overalt, hvor hun kom frem på sin første arbejdsdag i hovedstaden Yangon.

Kronprinsessen besøgte blandt andet en dansk støttet klinik og et træningscenter, der laver familieplanlægning, spædbørnspleje, HIV-test og behandling.

Klinikken drives af Marie Stopes International og træningscentret af FN’s befolkningsorganisation, UNFPA, som Kronprinsessen også er protektor for.

Alle var imponeret over Marys udstråling på førstedagen i Myanmar. Efter et par vigtige arbejdsopgaver rundede den royale dansker sin dag i Yangon af med en afslappende aften-reception, hvor hun og udviklingsministeren fik hilst på flere af de danskere, som arbejder i Myanmar.

Her kan du se en video med et par af højdepunkerne fra Marys første dag i Myanmar, hvor der blandt andet var flere møder, disco-dans og aftenreception på programmet.

Glæd dig også til hele dækningen af Marys rejse i næste BILLED-BLADET.

Læs mere om: