Vidste du det? Denne monark besøgte først Grønland


Kongeskibet Dannebrog i Grønland.
Kongeskibet Dannebrog i Grønland.
Foto: Hanne Juul


Kong Christian 10. besøger Grønland.
Kong Christian 10. besøger Grønland.
Foto: Ritzau Scanpix


Regentparret besøger Grønland i 2015.
Regentparret besøger Grønland i 2015.
Foto: Hanne Juul


Kronprinsfamilien besøger Grønland i 2014.
Kronprinsfamilien besøger Grønland i 2014.
Foto: Hanne Juul


Prins Joachim, prinsesse Marie og prinserne Nikolai og Felix i Grønland i 2011.
Prins Joachim, prinsesse Marie og prinserne Nikolai og Felix i Grønland i 2011.
Foto: Martin Høien
GALLERI: Spørgsmål om Grønland i kongelig brevkasse
Kære kongelige brevkasse!
Var det Frederik 8. eller Christian 10., der som den første monark besøgte Grønland?
Venlig hilsen
Bodil
Kære Bodil!
Det var Christian 10. i 1921, hvor han besøgte Grønland i anledning af 200-året for Hans Egedes ankomst til landet. På denne rejse besøgte han også Færøerne og Island. De to lande havde dog fået sit første kongebesøg af Christian 9. allerede i 1874. Hvis du søger på "Kongeparrets Grønlandsrejse" på Det Danske Filminstituts hjemmeside, kan du se en 33 minutters dokumentarfilm fra rejsen i 1921.
Med venlig hilsen
Jon Bloch Skipper
Se billedet af Christian 10. i galleriet ovenfor, hvor der også er billeder af andre kongelige i Grønland.
Har du et spørgsmål af royal karakter, som du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.
Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.
Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
Send dit spørgsmål på mail til [email protected] eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".
Fra forsiden