7. nov. 2021
Af Malan Joensen

Vidste du det? Fem facts om Hubertusjagten

Eremitageslottet. Indsat: Kronprinsesse Mary til Hubertusjagt i 2019.
Eremitageslottet. Indsat: Kronprinsesse Mary til Hubertusjagt i 2019.
Fotomontage: Lars H. Laursen
Den traditionsrige Hubertusjagt finder sted søndag i Dyrehaven.

Søndag 7. november er det blevet tid til et af efterårets naturskønne arrangementer, nemlig Hubertusjagt.

Kronprinsesse Mary uddeler i den forbindelse "H.K.H. Kronprinsesse Marys ærespræmie" til årets vinder af jagtens opløb.

Vi har samlet fem facts om Hubertusjagten, som du kan læse herunder:

- Hubertusjagten finder sted den første søndag i november.

- Hubertusjagten er en videreførelse af de gamle parforcejagter, som Dyrehaven oprindeligt var anlagt til. På det stjerneformede stisystem lod man i gamle dage hunde støve ræve op, hvorefter feltet fulgte efter. I dag er ræven erstattet af rævehaler på to erfarne ryttere, der rider forrest på det 11 km lange løb med 32 forhindringer undervejs.

- Jagten har med enkelte undtagelser været afholdt siden år 1900, og omkring 80 ryttere deltager i år.

- Jagten er ca. 11 km lang med 32 forhindringer. Undervejs skal rytterne igennem Ulvedalene samt have et udspring ved Sandskredet, der ligger på den lige vej mellem Eremitageslottet og Peter Lieps hus. Senere skal de igennem Magasindammen. Kort efter rider de cirka 30 ryttere, som er kvalificerede til opløbet, mod Hjortekær for at ride om kap op mod Eremitageslottet.

- Mange tusind tilskuere nyder at følge jagten, og det er især Magasindammen og Eremitageslottet, der tiltrækker publikum.

Kilder: Kongehuset.dk og Sportsrideklubben.

Læs mere om: