16. feb. 2024
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

Vil kronprins Christian altid blive valgt først?

Kongeparret og kronprins Christian
Kongeparret og kronprins Christian
Foto: Hanne Juul
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse
Vil Christian som kronprins altid blive valgt som rigsforstander, når kong Frederik er ude at rejse? Eller vil andre tage over, fordi han kun lige er blevet myndig?
Venlig hilsen
Malthe

Kære Malthe
Kronprins Christian fungerer ikke som rigsforstander, men som regent, når han varetager regeringsførelsen i sin fars fravær. "Er den regjerende Konge paa Grund af Sygdom eller Fraværelse forhindret fra selv at føre Regjeringen, overdrager han dens førelse til Thronfølgeren, hvis denne er myndig, tilstede og ikke ved Sygdom forhindret, og i modsat Fald indsætter han en Rigsforstander", som der står i "Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse" fra 1871. Som situationen er i dag, har dronning Mary, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Benedikte mulighed for at blive indsat som rigsforstander, fordi de har underskrevet en erklæring om at ville overholde Grundloven i udførelsen af embedet.
Mange hilsner
Jon Bloch Skipper


Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".

Læs mere om: