25. nov. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Vincent og Josephine gav den gas med mor, far og søskende

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_mho0932_1_1.jpg
Foto: Martin Høien
På en skøn og hyggelig familieaften førte prins Vincent og prinsesse Josephine an. Sammen med kronprinsparret, prinsesse Isabella og prins Christian nød tvillingerne at være i byen i en særlig anledning.

Prins Vincent og prinsesse Isabella var i stødet, da de sammen med kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og deres to ældre søskende prinsesse Isabella og prins Christian tog hul på en dejlig og afslappende weekend.

Josephine og Vincent var ivrige

De royale tvillinger var sammen med resten af kronprinsfamilien en tur i Skuespilhuset bare et minuts kørsel fra Amalienborg. Vincent og Josephine lod til at være de to fra familien, som var mest ivrige efter at komme indenfor.

De to yngste var i hvert fald de første af de royale, som med raske skridt kom ind i foyeren i Skuespilhuset, hvor der var lagt an til kæmpe premierefest.

Hygge i pausen

Anledningen til det royale besøg i Københavns fornemme teater var premieren på stykket over Astrid Lindgrens klassiker Brødrene Løvehjerte.

Mary og Frederik og deres børn så ud til at nyde forestillingen, og i pausen mellem første og anden del af stykket hyggede de sig med lidt at drikke ligesom mange andre teatergæster.

Stemningen var helt i top

Også efter tæppefald var stemning i den royale gruppe helt i top. Igen var de to yngste i kronprinsfamilien meget friske og frejdige.

Især prins Vincent havde masser af overskud og svarede kort og kært på et par spørgsmål fra BILLED-BLADETs udsendte.

Læs mere om: