
Viste sin glæde i den fyldte OL-hal: Dronning Mary sendte luftkys til alle spillerne

Dronning Mary og mange andre rød-hvidklædte danske fans var i OL-hallen i Paris, da vores håndboldkvinder vandt en vigtig sejr over Sverige.
Efter det vilde OL-drama viste dronningen og alle andre danske fans deres glæde til hele verden.

Mary sendte også fra sin plads på VIP-sektionen luftkys af sted i retning af de danske håndboldheltinder, som netop havde leveret en vild præstation og et flot comeback.



Mary havde forrygende OL-dag
Dronning Mary rundede tirsdagen af med håndbolddramaet efter en god dag, der for hendes vedkommende også bød på et besøg til Versailles for at se dressur på OL-banen ved Versailles.
Igen i dag er der dressur på programmet, når Cathrine Laudrup-Dufour skal ride kvalifikation.



