Wow, wow, wow! Alle falder på halen over kronprinsesse Mary på festival
Der er fuld knald på flora og farver i Odense, hvor man til og med i dag kan nyde 100.000 planter i forskellige opsætninger ved den årlige blomsterfestival under temaet “Den eventyrlige have”.
Kronprinsesse Mary gjorde lykke
Kronprinsesse Mary har været festivalens protektor i 10 år, og ved åbningen af festivalen bød Mary på hovedtalen og fik efter denne som en overraskelse overrakt 10 blomster som symbol på sit protektionsjubilæum.
Kongehusets kommunikationsafdeling har lagt et flot opslag på Instagram, og i kommentarsporet kan man igen og igen læse bemærkninger fra danske, norske, svenske, hollandske og engelske Mary-fans, der falder på halen over hendes elegante look i en udsøgt blomstret kjole.
International begejstring
– Kronprinsessen har en nydelig kjole på, skriver en norsk beundrer, og et par andre skriver “smuk kjole”, “gorgeous dress” og “hvor er Mary yndig i en blomstret kjole”.
En af de allerbedste kommentarer lyder i al sin enkelthed: “Wow wow wow!”