De kongelige smittet af fodbold-feberen
I dag - lørdag den 7. juli - spiller Sverige mod England i kvartfinalen i fodbold-VM.
Og der er ikke kun opbakning fra befolkningerne i de to lande, også kongehusene har givet deres støtte gennem de sociale medier.
Hepper og krydser fingre
Det svenske kongehus har meddelt, at man hålla tummarna - krydser fingre, som vi siger på dansk - for, at det går de svenske fodbolddrenge godt.
Og prins William har tidligere på ugen erklæret, at han og Kate er meget stolte af Englands fodboldhold.
Kigger med
Med de erklæringer kan de to fodboldhold nok være sikre på kongelig opbakning ved TV-skærmene i dag kl. 16, når kampen fløjtes i gang.
Stolt kongepar
I Belgien har kongefamilien allerede sagt tillykke på de sociale medier til det belgiske fodboldhold, der med en sejr over Brasilien formåede at spille sig i semifinalen ved VM.