18. maj. 2025
Af Pelle Rigtrup, Laura Dalgård Hansen

Derfor var der så stor forskel på de kongeliges look til pavens indsættelse

Pave Leo 14.
Pave Leo 14.
Foto: Stefano Spaziani/AP/Ritzau Scanpix
Forskellen på de kongeliges look til søndagens indsættelse af Pave Leo 14. var umuligt at overse, men der er en god forklaring.

Tidligere i dag blev Pave Leo 14. officielt indsat som ny pave, hvilket skete for øjnene af en lang række kongelige.

Det danske kongehus var ikke repræsenteret, men det var blandt andre det svenske, spanske og britiske kongehus.

Der var dog stor forskel på de kongelige kvinders look.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Som man kan se herunder, var den svenske kronprinsesse Victoria klædt i sort, mens blandt andre den spanske dronning Letizia og den belgiske dronning Mathilde var iklædt hvidt.

Kronprinsesse Victoria iklædt sort bag fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Kronprinsesse Victoria iklædt sort bag fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix
Dronning Letizia og dronning Mathilde var begge i hvidt til pavens indsættelse.
Dronning Letizia og dronning Mathilde var begge i hvidt til pavens indsættelse.
Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Det er dog på ingen måde tilfældigt, at nogle af de kongelige kvinder havde valgt den sorte farve, mens andre var i hvidt.

I Italien taler man om ”il privilegio del bianco”, som er en regel, der handler om, at det kun er få kvinder forundt at bære hvidt, når de mødes med paven i forbindelse med audienser, særlige messer og lignende.

For at bære hvidt, når man er i selskab med paven, skal man som dronning eller prinsesse være katolik.

Det vil sige, at fyrstinde Charlene for eksempel modsat kronprinsesse Victoria gerne må bære hvidt i stedet for sort. Der er tale om en ganske eksklusiv liste af royale kvinde, som tæller blot syv personer, skriver People. De andre er dronning Mathilde, dronning Letizia, storhertuginde Maria Teresa, prinsesse Marina, dronning Sofia og dronning Paola.

Mere om: