Alle vil have stofble magen til prins Georges
Kort efter sin fødsel skabte Kate og Williams lille nyfødte prins mode.
Da de nybagte forældre dagen efter fødslen tog hjem fra St. Mary hospitalet svøbte de deres lille søn i en stofble med grønne fugle påtrykt, inden de puttede ham i autostol og ind i bilen.
Og med et slag blev netop den stofble et kæmpe hit.
Ifølge Ekstra Bladet oplyser Daily Mail, at salget af stofbleen, som er af mærket aden + anais , steget med ikke minde en 600 procent.
Besøgstallet hos firmaet netbutikker er eksploderet. I Storbritannien er det steget med knap to tusinde procent, i Australien med knap tusind procent og i Japan med 791 procent.
Den hvide ble med de grønne fugle er udsolgt i både England og USA – og det på baggrund af, at den lille nye britiske prins kun er blevet set ”iført” bleen i under et minut.