Ankommet til hospitalet: Kate tæt på fødsel
Fødslen af hertuginde Catherine og prins Williams tredje barn er i gang, ifølge Kensington Palace.
Hertuginde Catherine kørte i de tidlige morgentimer mandag fra Kensington Palace til St. Mary's Hospital i London, hvor også hendes og prins Williams to andre børn, 4-årige prins George og prinsesse Charlotte på to år, i sin tid kom til verden.
Prins William tog med
Ved sin side havde hertuginde Catherine prins William, som også har været til stede ved parrets to foregående fødsler.
Fødslen kommer også denne gang til at finde sted i den private fødeafdeling Lindo Wing.
Royale fans har allerede camperet foran hospitalet igennem længere tid for at være helt tæt på, når den kongelige baby bliver vist frem efter fødslen.
Glade og stolte forældre
Nyd billederne af William og Kate, der efter efter fødslerne af prins George og prinsesse Charlotte glade stillede op til billeder sammen med deres nyfødte foran hospitalet: