2. okt. 2019
Af Lene Skriver Bak

Beatrice og Eugenie i byen med mor

Prinsesse Eugenie, hertuginde Sarah, prinsesse Beatrice og Eduado Mapelli Mozzi.
Prinsesse Eugenie, hertuginde Sarah, prinsesse Beatrice og Eduado Mapelli Mozzi.
Foto: Mega
Prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie nød en aften ude med mor, hertuginde Sarah af York, til en boglancering i London.

Prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie deltog tirsdag aften i lanceringen af "The Dior Sessions Book".

Søstrene havde selskab af deres mor, hertuginde Sarah af York, til festen, der foregik i Dior Boutique på New Bond Street i London.

Også prinsesse Beatrices forlovede, Edoardo Mapelli Mozzi, var at finde blandt gæsterne.

Manden bag "The Dior Sessions Book" er fotografen Nikolai von Bismarck, der tidligere har taget billeder af prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.

Han var naturligvis også med til lanceringen sammen med sin kæreste, supermodellen Kate Moss.

Prinsesse Eugenie måtte undvære sin mand, Jack Brookbanks, der ligesom hans svigerfar, prins Andrew, var forhindret i at deltage i festen.

Pavlos og Konstantin-Alexios portræteret i bogen

Blandt de mange fotograferede i bogen finder vi også et kongeligt islæt.

Den græske kronprins Pavlos og hans ældste søn, prins Konstantin-Alexios, er også blandt dem, der er fotograferet til bogen.

Kronprinsesse Marie-Chantal viser på sin instagram-profil, hvordan resultatet er blevet:

BILLED-BLADET har fået tilladelse til at vise opslaget.

Læs mere om: