Billeder af dronning Elizabeth i herretøj solgt på auktion
To scrapbøger med billeder af dronning Elizabeth, da hun stadig var prinsesse - og i herretøj - er blevet solgt på auktion i England.
Bøgerne er fyldt med originale billeder af prinsesse Elizabeth og søsteren prinsesse Magaret, der flere gange under Anden Verdenskrig spillede med i teaterstykker, der blev fremført på Windsor Castle.
Det var Dominic Winter Auctioneers, som onsdag satte bøgerne til salg for højestbydende.
Noget af det mest fantastiske
Auktionshuset havde forventet omkring 26.500 kroner for billederne, men de blev solgt for cirka 2000 kroner mere, skriver BBC.
Auktionarius Chris Albury betegner scrapbøgerne "som noget af det mest fantastiske".
Bøgerne indeholder dog også mere end billeder. Personlige takke-telegrammer fra prinsesse Elizabeth samt de originale programmer.
Prinsesserne havde hovedroller teaterstykkerne "Askepot", "Snehvide", "Aladdin" og "Old Mother Red Riding Boots", der blev spillet i december fra 1941-1944.
Flere er billederne er dog blevet digitaliseret - og vi har samlet et udpluk af dem i billedserien herover.