23. dec. 2013
Af Casper Nielsen
Briterne i oprør over prins Williams nye tag
Prins William og Hertuginde Kate
Foto: AOP
I Storbritannien ser man rødt over det nye, orangefarvede tag, som prins William og hertuginde Catherine har fået lagt på deres landsted Ammer Hall i Sandringham.
”Vulgært”.
Naboer og historikere er mildest talt ikke glade for det tag, prins William og hertuginde Catherine er ved at få lagt på deres store herregård Ammer Hall i Sandringham, Norfolk.
Tagdækkere erstatter de gamle tagfliser med nogle langt mere kulørte, der slet ikke er i overensstemmelse med bygningen fra 1800-tallet.
"Bygningen kan dateres tilbage til begyndelsen af 1800'erne, men det ligner mere en billig knaldhytte. Det er ikke en skamplet for byen, men det ser altså helt anderledes ud”, citerer Daily Mail en beboer for at sige.
Den ti-værelseses store ejendom var tidligere holdt i mere neutrale, grå farver.
Men det syntes hertuginde Kate og prins William altså skulle friskes lidt op.