Briterne venter i spænding: Hvad skal William og Kates lille søn hedde

Prins William og hertuginde Catherine med den lille ny

Prins William og hertuginde Catherine med den lille ny

Foto: ALL OVER PRESS

Briterne og royale fans af prins William og hertuginde Kate venter i disse timer i spænding på, hvad den lille ny kongelige baby skal hedde. Normalt bliver navnet afsløret to dage efter fødslen, og der gættes nu på Alexander.

Torsdag, 26. april 2018 - af Trine Larsen

Der gættes, der spilles hos bookmakerne, og alle fans af prins William og hertuginde Kate venter i spænding på, at de vil offentliggøre navnet på deres lille prins, der blev født mandag 23. april. Og alt tyder på, at parret allerede HAR valgt et navn, fordi den stolte far har afsløret, at navnet bliver offentliggjort "meget snart".

Derfor venter de

Tidligere har William og Kate offentliggjort navnet to dage efter, at først deres søn, prins George blev født og derefter datteren, prinsesse Charlotte. Men nu er der gået tre dage, og alle venter i spænding.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Når parret  endnu ikke har annonceret, hvad de vil døbe deres søn, kan det skyldes, at den kongelige familie netop den 25. april var til Anzac-gudstjeneste i Westminter Abbey i London for at mindes og ære faldne soldater, der har kæmpet for deres land . Denne vigtige dag i i hele Commonwelth har parret formentlig ikke villet overskygge med meddelelsen om deres søns navn.

Også prins William deltog i Anzac-dagens gudstjeneste, og måske var det et hint, at navnet Alexander kom på banen ... ligesom Gerry blev nævnt med et stort smil .... da prinsen  talte med New Zeelands kommisær med samme fornavn.

Dronningen får besked først

Hvis William og Kate følger traditionen, venter mange på, at de så offentliggør navnet i dag, men under alle omstærdigheder vil den lille prins' oldemor få besked først. Det er ikke længere kotume, men sker udelukkende af respekt for dronningen.

De venter næppe ligeså længe som dronningen og prins Philip, der ventede en måned på at fortælle, at de havde valgt at kaldes deres førstefødte prins Charles. Han og prinsesse Diana var hurtigere, de holdt kun nationens royale fans i spæning syv dage.

Når navnet offentliggøres, ligger der naturligvis mange overvejelser bag, præcis som med deres to første børn. Prins George er opkaldt efter dronning Elizabeths elskede far, kong George VI, og Charlotte, er den kvindelige pendent til Charles, prins Williams far. Hun bærer iøvrigt også navnet Elizabeth efter sin oldemor, dronningen, og navnet Diana efter sin afdøde farmor.

Alexander ... måske

 Vælger William og Kate at kalde deres søn Alexander, vil der også her være lighedspunkter, for deres førstefødte søn hedder George Alexander Louis Cambridge, og da det kun er et mellemnavn, kan parret sagtes vælge at bruge det til deres nyfødte søn. Samtidig vil navnet Alexander, som betyder "folkets forsvarer", også kunne relatere sig til dronning Elizabeth, idet hendes mellemnavn er Alexandra, den kvindelige version af Alexander.

Indtil videre må alle bare vente i spænding.