12. sep. 2013
Af Karina Didriksen

Britisk kongefamilie i sorg

Prins Charles, prins Harry og prins William.
Prins Charles, prins Harry og prins William.
AOP
Prins Charles fik støtte af sine to sønner, da de onsdag deltog i begravelsen af en nær ven.

Med sorg i øjnene forberedte prins Charles sig på at sige farvel til sin bedste ven og fortrolige, Hugh van Cutsem, da han deltog i hans begravelse i Brentwood Cathedral i Essex onsdag morgen.

Den britiske prins havde sin hustru, hertuginde Camilla, ved sin side, og også prins William og prins Harry var med for at støtte deres far i den svære tid.

Prins Charles’ mangeårige ven sov stille ind i sit hjem i en alder af 72 år den 2. september.

Hugh Cutsem var tidligere officer ved Household Cavalry, og hans venskab med prins Charles begyndte, da de sammen gik på Cambridge University i 1960’erne.

Læs mere om: