2. jul. 2021
Af Malan Joensen

Brødrene står sammen: Læs hele William og Harrys meddelelse her

Prins Harry og prins William.
Prins Harry og prins William.
Foto: Ritzau Scanpix
Prins William og prins Harry har offentliggjort en fælles udtalelse i forbindelse med prinsesse Dianas 60-års markering.

Prins William, 39, og prins Harry, 36, har haft et lettere turbulent forhold til hinanden de senere år - noget som prins Harry blandt andet karakteriserede som "afstand" i sit berømte Oprah-interview i foråret.

Royale iagttagere mener, at det især skyldes Harry og Meghans beslutning om at forlade frontlinjen i kongehuset og fokusere på egne projekter i USA, der har fået uenighederne mellem storebror og lillebror til at vokse, og interviewet med Oprah skulle have båret endog meget ved til det bål.

De to prinser ser dog ud til at have fundet melodien igen i forbindelse med markeringen af den særlige dag, hvor deres elskede mor prinsesse Diana ville have været blevet 60 år.

Således stod de sammen torsdag eftermiddag i den smukke Sunken Garden i Kensington, hvor de hjalp hinanden med at afsløre den fantastiske statue af deres mor, de i fælleskab bestilte udførelsen af tilbage i 2017. Foran statuen af prinsesse Diana har der været rum til eftertænksomhed for begge parter.

Senere har de udsendt en fælles udtalelse i kølvandet på den bevægende dag:

Det skete via prins William og hertuginde Catherines sociale medier.

Hele teksten lyder som følger:

"I dag, på det der ville have været vores mors 60-års fødselsdag, mindes vi hendes kærlighed, styrke og personlighed - kvaliteter, der gjorde hende til en drivende kraft for at skabe godhed i hele verden, hvor hun ændrede utallige tilværelser til det bedre. Hver dag ønsker vi, at hun stadig var iblandt os, og vi håber, at denne statue for altid vil kunne ses som et symbol på hendes liv og eftermæle. Tak til Ian Rank-Broadley, Pip Morrison og deres hold for deres fantastiske arbejde, til vennerne og de donorer, der har hjulpet os med at realisere dette, og til alle rundt omkring i verden, som holder mindet om vores mor i live. — Prins William og Prins Harry" På Instagram er teksten ledsaget af dette bevægende billede:
Se flere billeder af statuen i galleriet herunder:

Læs mere om: