28. feb. 2020
Af Malan Joensen

Canadierne til Harry og Meghan: I skal selv betale

Meghan og Harry.
Meghan og Harry.
Arkivfoto: MEGA
Når parret den 31. marts skifter status, kan de ikke længere regne med særlig beskyttelse fra det canadiske politi.

Prins Harry og hertuginde Meghan går en spændende tid i møde, eftersom de den 31. marts tager hul på et helt nyt kapitel i deres liv.

Efter den dato er de ikke længere at betragte som fremtrædende medlemmer af den kongelige familie, og deres kontor på Buckingham Palace lukker.

Fremover vil de blive repræsenteret af deres fondskontor i Storbritannien.

Men den nye status har også betydning for, hvordan sikkerheden omkring parret, der for tiden opholder sig mest i Canada, vil være i fremtiden.

Et er ihvertfald sikkert - de canadiske myndigheder kommer ikke til at hjælpe med at løse dén opgave efter 31. marts.

Det skriver Hello Magazine.

- Royal Canadian Mounted Police har fra begyndelsen (af parrets ophold i Canada i efteråret, red.) arbejdet sammen med myndigheder i Storbritannien vedrørende sikkerhedsspørgsmålet. Eftersom at hertugen og hertuginden for nuværende er klassificeret som internationalt beskyttede personer, har Canada en forpligtelse til at yde beskyttelse af deres sikkerhed efter behov, udtalte minister for offentlig sikkerhed Bill Blair ifølge ugebladet til CBC News torsdag og tilføjede blandt andet:

- Denne assistance vil ophøre i løbet af de kommende uger i takt med deres ændrede status.

Hvordan prins Harry og hertuginde Meghan så vil være beskyttet i Canada, eller hvem der skal betale for det, melder historien endnu intet om.

Overraskede alle med chokerende udmelding

Vil du høre mere om, hvordan Harry og Meghan overraskede alle i januar med nyheden om deres store beslutning? Så lyt til denne udsendelse fra januar herunder. Find flere udsendelser fra Danmarks royale podcast ved at klikke her.

Listen to "Kongelig breaking news fra Danmark og Storbritannien" on Spreaker. (link fjernet)

Læs mere om: