2. nov. 2014
Af af Niels Burgos

Charles og Camilla: Vilde med dans i Colombia

Charles og Camilla nød salsa-parrets show sammen med Colombias præsidentpar.
Charles og Camilla nød salsa-parrets show sammen med Colombias præsidentpar.
Foto: All Over
Et show med vaskeægte latin-dans fik de engelske kongelige til at spærre øjnene op

Prins Charles og hertuginde Camilla siger i dag "adios" til deres værter i det store sydamerikanske land, Colombia. Det er prinsens første besøg i landet siden 1974, og både han og hertuginden har fået masser af eksempler på landets farverige kultur. I den smukke gamle koloniby Cartagena fik de for eksempel et indtryk af, hvordan latinamerikanerne selv danser latin. Og det var et show, som ville have fået selv Jens Werners briller til at dugge. De engelske kongelige fulgte interesserede med, da et par lokale dansere kastede sig ud i en forrygende salsa - mens Colombias præsidentpar Juan Calderon og førstedamen, Maria de Santos så til.

Turen har givet Charles og Camilla mange minder at tage med hjem - og en lille gave til hertuginde Kate er det også blevet til. Camilla fik overrakt en smart clutch med slangeskinds-print, som hun blev bedt om at overrække hertunginde Cathrine.

Læs mere om: