Chelsy fik nok af Harry
Trods stærke følelser for hinanden, holdt kærligheden i det stormfulde parforhold mellem 24-årige prins Harry og kæresten gennem fem år, Chelsy Davy, ikke.
I sidste weekend bragte de britiske medier de første ubekræftede rygter om et bryd, der ifølge påståede kilder tæt på hoffet afslørede, at den 23-årige Chelsy havde fået nok.
Den smukke jura-studerende, der oprindeligt kommer fra Zimbabwe, har haft svært ved at forene sig med prinsens til tider udsvævende og fanden i voldske livsførelse.
Det har tidligere bragt forholdt i ubalance, men parrets følelser for hinanden har hidtil stået distancen. Alt tyder dog på, at Chelsy denne gang har fået nok.
På hendes Facebook-profil har Chelsy nu valgt at ændre sin civil-status til single, en gestus der af mange tolkes som et definitivt brud mellem de to.
Prins Harry har tidligere måtte indse, at Chelsy ikke altid finder sig i hvad som helst fra hans side. I 2007 brød parret med hinanden, men de fandt dog ret hurtigt sammen igen.
Så hvem ved - måske er det sidste kapitel i deres royale kæresteforhold endnu ikke skrevet.