25. feb. 2022
Af Marianne Singer

Dejlig nyhed for prins Harry og hertuginde Meghan

Prins Harry og hertuginde Meghan. 
Prins Harry og hertuginde Meghan.
Foto: Mega
Prins Harry og hertuginde Meghan modtager i weekenden en prestigefyldt pris.

Prins Harry og hertuginde Meghan kan på lørdag se frem til en festlig aften, når de ved den årlige NAACP Image Awards får overrakt den prestigefulde pris President's Award for deres indsats i offentligheden som humanister, globale ledere og medstiftere af organisationen Archewell.

Prisuddelingen arrangeres af den amerikanske borgerrettighedsorganisation National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) og hædrer enestående indsatser indenfor film, tv, teater, musik og litteratur.

Stor ære

Tidligere modtagere af prisen er blandt andre Bill Clinton, Rihanna, Muhammad Ali samt Serena og Venus Williams.

"Det er en sand ære at blive anerkendt af præsident Derrick Johnson og NAACP, hvis bestræbelser for at fremme raceretfærdig i dag er lige så vigtige som de var for næsten 115 år siden", lyder det i en udtalelse fra prins Harry og hertuginde Meghan, ifølge magasinet Town and Country.

Ny pris

Udover at modtage den fornemme pris har prins Harry og hertuginde Meghan også samarbejdet med NAACP om en helt ny pris, der skal uddeles kaldet NAACP-Archewell Digital Civil Rights Award.

Prinseparret har arbejdet tæt sammen med NAACP lige siden de forlod det britiske kongehus og blandt andet talt Black Lives Matter-sagen.

Læs mere om: