DEJLIG NYHED: Prinsesse Eugenie skal giftes

Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank.

Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank.

Foto: AOP
Dronning Elizabeths barnebarn, prinsesse Eugenie, skal giftes til efteråret, meddeler det britiske hof.

Jublen var stor, da prins Harry meddelte, at han til maj skal giftes med Meghan Markle. 

Og nu kan englænderne glæde sig til endnu et kongeligt bryllup i den britiske kongefamilie. 

Prinsesse Eugenie siger ja

Dronning Elizabeths barnebarn, prinsesse Eugenie, skal giftes med sin forlovede Jack Brooksbank meddeler den kongelige familie på Twitter.

27-årige prinsesse Eugenie er datter af prins Andrew og hans tidligere hustru, Sarah Ferguson, som er hertuginde af York.

Foto: AOP

Prinsesse Eugenie og Jack på Royal Ascot med prins Andrew og hertuginde Sarah i 2015.

De stolte forældre er naturligvis glade for nyheden.

"Hertugen og hertuginden af York er begejstrede over at annoncere forlovelsen af prinsesse Eugenie og hr. Jack Brooksbank", skriver prinsesse Eugenies lykkelige forældre på den kongelige families twitterprofil.

Skal giftes samme sted som prins Harry

Brylluppet finder sted i efteråret 2018 i St. George's Chapel på Windsor Slot, samme sted som også prinsesse Eugenies fætter, prins Harry skal giftes. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

I meddelelsen om forlovelsen kan man også læse, at prinsesse Eugenie og 31-årige Jack Brooksbank blev forlovet i Nicaragua tidligere på måneden. 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden