Deler dejlige billeder: Charles og Camilla ønsker Kate tillykke
I anledningen af at hertuginde Kate søndag fylder 40 år, har prins Charles og hertuginde Camilla sendt en flot hilsen.
De deler også en række søde billeder.
Sød fødselsdagshilsen
Det er på prins Charles og hertuginde Camillas officielle Instagram Clarence House, at de sender hertuginde Kate en flot fødselsdagshilsen.
- Ønsker hertuginden af Cambridge en glædelig 40-års fødselsdag, skriver parret på deres Instagram, sammen med en smiley af en fødselsdagskage.
Derudover deler parret en række dejlige minder, de har haft med hertuginde Kate i tidens løb.
Flere hilsner
Det er ikke den eneste fødselsdagshilsen, hertuginden har modtaget i anledning af sin runde dag.
Tidligere på formiddagen fik hun også en hilsen fra dronning Elizabeth igennem hendes officielle Instagram-konto The Royal Family.
Dronningen delte også nogle skønne billeder af hende og hertuginden sammen.
En privat fejring
Det britiske kongehus har ikke meldt noget officielt ud om, hvordan hertuginde Kate skal fejre sin store dag.
Men flere medier heriblandt Hello Magazine har fra kilder tæt på familien fået at vide, at hertugindens 40-års fødselsdag fejres privat.
Hun bliver fejret af sin nærmeste familie på Anmer Hall i Norfolk, hvor familien også holdt jul.