22. jan. 2014
Af Malan Joensen

Den skæggede prins Harry hitter

Prins Harry.
Prins Harry.
Foto: AOP
Prins Harry lod i forbindelse med vinterens velgørenhedsekspedition til Sydpolen skægget stå, og det synes mange åbenbart var en meget god idé.

Da prins Harry vendte hjem efter den flere uger lange velgørenhedsekspedition ”Walking With The Wounded”, hvor han og en gruppe krigsveteraner i december vandrede til Sydpolen, kunne man se, at barbergrejet ihvertfald ikke havde været en del af prinsens oppakning.

Prins Harry lod skægget stå i adskillige uger efter hjemkomsten, men da han tirsdag holdt pressemøde sammen med en del af de andre deltagere på ekspeditionen, var det røget af.

Flest vil se prins Harry med skæg

Nu har britiske Hello Magazine spurgt sine læsere, om de foretrækker prins Harry med skæg – og det viser sig, at der foreløbigt er flertal for den skæggede prins.

I hvert fald er der onsdag eftermiddag 56,61 procent af de, der har svaret, der mener, prins Harry skulle have beholdt skægget, mens 43,39 procent foretrækker prinsen uden skæg.

Følg med i afstemningen og stem selv her.

Læs mere om: