3. mar. 2020
Af Marianne Singer

Denne flotte titel får prinsesse Beatrice efter brylluppet

prinsesse beatrice
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi.
Foto: Mega
Prinsesse Beatrice kan se frem til endnu en fin og fornem titel, når hun til maj gifter sig med Edoardo Mapelli Mozzi.

Det bliver et traditionelt og intimt bryllup, når prinsesse Beatrice den 29. maj gifter sig med den britisk-italienske ejendomsspekulant Edoardo Mapelli Mozzi i London.

Vielsen finder sted The Chapel Royal på St. James's Palace, mens receptionen bliver afholdt på Buckingham Palace.

Bliver grevinde

I forbindelse med ægteskabet får prinsesse Beatrice også en ny titel, som hun kan tilføje til sin kongelige titel.

Edoardo Mapelli Mozzi er nemlig, ifølge Daily Mail, medlem af det italienske kongelige dynasti Savoy og ifølge Edoardos far, greve Alessandro Mapelli Mozzi, er hans søn greve, hvilket gør hans kommende hustru, prinsesse Beatrice, til grevinde.

Arver villa

Derudover kommer Edoardo Mapelli Mozzi også engang til at arve familiens pragtfulde villa, Villa Mapelli Mozzi, Casatenovo i Italien.

Det italienske monarki blev afskaffet i 1946 og derfor er titlerne kun en slags høflighedstitler uden juridisk betydning.

Læs mere om: