Derfor er prins Charles alene til prinsesse Eugenies bryllup

Prins Charles’ hustru, hertuginde Camilla af Cornwall, er ikke med til prinsesse Eugenie og Jack Brooksbanks bryllup i St. George’s Chapel i Windsor.
Hun har meldt afbud på grund af officielle pligter.
Fra officielle kilder i det britiske kongehus lyder det, at hertuginden af Cornwall har en officiel opgave i Skotland.
Denne arbejdsopgave har længe været på programmet, og derfor valgte Camilla at undlade en aflysning på grund af brylluppet.
Camilla til høstfest
Hertuginde Camilla skal i Balmoral som æresgæst deltage i en høstfest på en skole i Birkhall.
Arrangementet har været på hendes arbejdskalender ganske længe.
Desuden har Camilla også to andre officielle opgaver i disse dage.
Det ventes i øvrigt også, at Camilla får gæster på Balmoral denne weekend.
Men bryllupsfest bliver der altså ikke noget af for hertuginde Camilla.
