9. jul. 2012
Af af Karina Didriksen

Derfor forelskede prins William sig i Kate

Prins William og hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherine
Foto: AOP
En adfærdsekspert har fulgt hertuginde Cathrines kropssprog og adfærd tæt, siden hun mødte sin prins

Prins William og Kate Middleton startede ud som venner, da de mødtes på universitetet St. Andrews i 2001.

Et par år senere blev de kærester, og adfærdseksperten Judi James forklarer til Sunday Express, hvordan det lykkedes den smukke brunette at slå benene væk under prinsen.

- Jeg tror, William blev tiltrukket af hende, fordi hun har det perfekte smil; lyse tænder, smilehuller, runde og rosenrøde kinder, og når hun ses offentligt, afslører hendes kropssprog ikke noget, siger Judi James til Sunday Express og uddyber:

- Lige som dronning Elizabeth, hvis krop ikke bevæger sig, og ulig prinsesse Diana, som var meget nem at læse, siger hun og forklarer, at royale familiemedlemmer ofte skal observeres i længere tid, inden de "afslører" bestemte kendetegn ved deres kropssprog.

Adfærdseksperten mener, at en af grundene til, at hertuginde Cathrine er blevet så populær blandt den engelske befolkning, skyldes, at hun altid virker glad.

- Kates smil, og hendes evne til at holde det, er et stort aktiv. Normalt er det kun muligt at holde et ægte smil i 10 minutter ad gangen. Hun har øvet sig meget, siger Judi til Sunday Express.

Læs mere om: