Derfor kommer dronning Elizabeth og prins Philip ikke til prins Louis' dåb

Dronning Elizabeth og prins Philip.

Foto: ALL OVER PRESS

Oldemor dronning Elizabeth og oldefar prins Philip er ikke blandt gæsterne, når Prins William og hertuginde Catherines søn, prins Louis, skal døbes mandag.

Mandag, 9. juli 2018 - af Lene Skriver Bak

Prins Louis, der er det tredje barn af prins William og hertuginde Catherine, skal døbes mandag foran familie og venner.

Men blandt dåbsgæsterne kommer to til at glimre ved deres fravær.

Dronning Elizabeth og prins Philip, der er lille Louis' oldeforældre, kommer nemlig ikke til barnedåben.

Det oplyser det engelske hof i en pressemeddelelse.

Dronning Elizabeth står overfor travl uge

Selvom både dronningen og prins Philip er oppe i årene og begge for nyligt har måttet sende afbud til opgaver af helbredsmæssige årsager, er det dog ikke et pludseligt afbud, skriver det engelske ugeblad Hello.

Dronning Elizabeth går en travl uge i møde og har derfor valgt barnedåben fra, skriver ugebladet.

Få kongeligt krus med BILLED-BLADET
Klik her og læs hvordan!

Allerede tirsdag skal dronningen fejre jubilæum for RAF (det britiske luftvåben, red.), og fredag skal monarken tage imod den amerikanske præsident, Donald Trump, der kommer på officielt besøg i Storbritannien.