8. mar. 2013
Af af Karina Didriksen

Det skal hertuginde Catherines baby hedde

Hertuginde Catherine og prins Williams bliver forældre om fire måneder.
Hertuginde Catherine og prins Williams bliver forældre om fire måneder.
AOP
Engelske medier kommer med royale bud på, hvad prins Williams måske kommende datter bliver døbt.

Hvis alt går efter planen, så melder prins William og hertuginde Catherines baby sin ankomst i juli måned.

Efter den kommende mor for nyligt hentydede til, at hun får en datter, så er de engelske medier begyndt at gætte på eventuelle pigenavne.

Ligesom i Danmark får de kongelige babyer flere navne, som ofte bliver valgt for at hædre medlemmer i familien. Prins William er for eksempel døbt: William Arthur Philip Louis.

Hello Magazine skriver, at Elizabeth er det mest åbenlyse navn til den måske kommende prinsesse. Det er navnet på prins Williams bedstemor, og derudover har både Catherine og hendes mor, Carole, Elizabeth som mellemnavn efter hertugindens oldemor.

Et andet gæt lyder på navnet Diana for at ære prinsens afdøde mor. Men også Alexandra, Victoria og Mary er oplagte, royale bud, mener avisen.

Andre muligheder kan være Anne eller Alice efter prins Philips mor. Derudover skal hertugindens søster Pippa sandsynligvis være gudmor, og det kan inspirere til navne som Philippa eller Charlotte, som er hendes mellemnavn.

Læs mere om: