4. jul. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
Dette var prinsesse Dianas yndlingsret
Prinsesse Diana.
Foto: Mega
Prinsesse Dianas tidligere kok fortæller, hvad hun bedst kunne lide at spise.
Det er 23 år siden, prinsesse Diana døde i en tragisk ulykke, men over hele verden husker folk stadig den populære prinsesse, som gjorde stort indtryk på mange.
Den 1. juli ville hun have fyldt 59 år, og i den forbindelse bringer Hello et interview med hendes tidligere kok, Darren McGrady.
Diana var glad for vegetarmad
Han lavede mad til hende fra 1993-1997, og han afslører, hvad prinsessen foretrak på sin tallerken.
- En af hendes foretrukne retter var en ”egg suzette”, som er en bagt kartoffel fyldt med spinat i bunden og et pocheret æg på toppen og derefter hollandaisesause, meget lidt, med nogle kartofler rundt i kanten.
Darren McGrady fortæller også, at prinsesse Diana for det meste spiste kylling, fisk og vegetariske retter.