20. maj. 2016
Af Juliane Olsen

Dronning Elizabeth åbnede parlamentet med pomp og pragt

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth
Foto: AOP
Åbningen af det britiske parlament er et vigtigt punkt i dronning Elizabeths kalender, og det skete traditionen tro med pomp og pragt.
Den 90-årige dronning Elizabeth var beklædt med 2.868 diamanter, en kåbe der vejer over seks kilo og perleøreringe fra 1847. Men så var statsåbningen af det britiske parlament i Overhuset ellers også i gang, som dronningen indtog klædt i hvid kjole. Ved begyndelsen af ceremonien bar dronningen desuden kong George IV’s statsdiadem, der har en værdi af næsten seks millioner kroner. SE BILLEDERNE: Glad dronning Elizabeth fyldte 90 år

Dronning Elizabeth så strålende ud

Monarken blev transporteret i hestevogn fra Buckingham Palace, og hun skiftede efterfølgende til Imperial State Crown, der er besat med mere end 3000 ædelstene. Perleøreringene var i sin tid en gave fra prins Albert til dronning Victoria, og dronningen bar samtidig en diamanthalskæde. Statsåbningen af parlamentet er et af hendes vigtigste punkter i kalenderen, og dronning Elizabeth så da også intet mindre end strålende ud.

Dronning Elizabeth holdt tale

Den hvide kjole var designet af Angela Kelly, mens de sølvfarvede aften-sko var af yndlings-mærket Anello & Davide, hvilke hun også bar ved sidste års begivenhed. Her skulle dronning Elizabeth holde sin traditionsrige tale, der i år handlede om blandt andet om planerne fra den første britiske rumstation. Men også emner som førerløse biler, et internetsammenbrud, den universelle ret til bredbånd og brugerbetaling blev berørt. Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: