5. jun. 2016
Af af Maria Rode Olsen

Dronning Elizabeth er glad for søde sager

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth.
Foto: AOP
En tidligere kok for dronning Elizabeth afslører i et interview, at den engelske dronning er utrolig glad for chokolade.

Kongelige er mennesker ligesom alle andre, også når det gælder deres trang til søde sager.

Den tidligere kok for engelske dronning Elizabeth, Darren McGrady, afslører i et eksklusivt interview med hellomagazine.com, hvad dronningens yndlingsmad er.

- Hun er absolut en choco-holic (chokoladeafhængig, red.). Hun ville vælge alt, som vi puttede på menuen med chokolade, især "chocolate perfection pie (en slags chokoladekage, red.), siger kokken til magasinet.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Dronning Elizabeth elsker traditionsrigt køkken

Ud over dronningens trang til chokoladen fortæller kokken, at hun egentlig ikke er særlig madglad.

Det resulterede i et ofte meget traditionelt køkken, der primært bestod af engelske, skotske og franske retter, og dronningen skulle altid kunne læse alle opskrifterne, før hun besluttede sig for dagens menu.

Især kød med champignon-whiskey sauce stod højt på dronningens ønskeliste og helst med en fisk som laks til forret.

Dronning Elizabeths mand, prins Philip, skulle til gengæld være meget mere eksperimenterende med sin appetit og ville ofte forsøge nye opskrifter og retter fra fjerne lande. Men for det meste endte det alligevel med de samme traditionelle retter hver uge, ifølge Darren McGrady.

Darren McGrady arbejdede i køkkenet på Buckingham Palace i 11 år og senere også på Kensington palace, hvor han lavede mad til prins Charles, prinsesse Diana og sønnerne William og Harry indtil prinsesse Dianas tragiske død i 1997.

SE BILLEDERNE: Da dronning Elizabeth blev kronet

Læs mere om: