
Dronning Elizabeth er ikke alene: Han overtager prins Philips plads

Det var et hjerteskærende syn, da dronning Elizabeth sad helt alene i Windsor Castles slotskirke under prins Philips begravelse.

Men også ved sidste års Trooping the Colour-fejring den 13. juni sad dronning Elizabeth alene på et podium i slotsgården ved Windsor Castle, mens hun overværede militærparaden.

Nu skriver Daily Mail, at dronningen heldigvis har en ledsager, når hun i år fejrer sin officielle fødselsdag ved årets Trooping the Colour, der højst sandsynligt igen finder sted i Windsor.
Dronningens fætter træder til
Det er dronningens 85-årige fætter, prins Edward, hertugen af Kent, der kommer til at indtage prins Philips plads ved hendes side på den festlige dag.
Han ledsagede også dronningen ved Trooping the Colour-ceremonien i 2013, da prins Philip kom sig efter en operation.

Det var første gang siden 1895, at Trooping the Colour blev afholdt på Windsor Castle, da fejringen fandt sted på slottet sidste år.
