Dronning Elizabeth fylder 90 næste år: Forberedelserne er i gang
Når dronning Elizabeth i 2016 fylder 90 år, vil fejringen naturligvis være både omfattende og vidtfavnende, og forberedelserne og planlægningen er allerede i gang.
Dronningen fejrer altid fødselsdag to gange, idet hun fejrer sin egentlige fødselsdag d. 21. april under private former og senere på året – som regel den anden lørdag i juni – fejrer sin officielle fødselsdag med paraden Trooping the Colour.
LÆS MERE: Se billederne: Dronning Elizabeth blev kronet
Dronning Elizabeth fejres i flere omgange
Efter planen bliver der også to fejringer næste år, når det er 90-års dagens, der skal markeres for dronning Elizabeth – ud over den private fejring, som offentligheden ikke har adgang til eller får oplysninger om.
BBC rapporterer, at der vil være festligheder på Windsor Castle fra den 12. til den 15., som den kongelige familie vil deltage i.
Senere på året kommer så den traditionsrige Trooping the Colour-parade, der bliver afholdt 11. juni.
Dagen inden deltager dronning Elizabeth og prins Philip i en taksigelsesgudtjeneste i St. Pauls Cathedral.
LÆS MERE: Dronning Elizabeth sørgede for medalje til døende ansat