Lørdag, 11. maj 2013 - af Jan Bergman

Dronning Elizabeth giver plads til Charles og Camilla

dronning Elizabeth prins Charles
Prins Charles og Camilla med dronning Elizabeth ved åbningen af parlamentet.
Foto: AOP
Hun har gjort det godt, den nu 87-årige britiske dronning, men nu er tiden kommet til at give lidt slip.

Storbritanniens kongelige slider – dronning Elizabeth – er kommet dertil, hvor hun lidt efter lidt giver slip på nogle af sine officielle opgaver, og lader prins Charles og hustru tage over.

Og især nogle af de slidsomme udenlandsrejser magter dronningen ikke længere, og derfor overdrager hun en del af disse til sin 64-årige søn.

Blandt andet skal prins Charles repræsentere det britiske kongehus i Sri Lanka til november, når der skal afholdes Commonwealth møde. Det er første gang i 40 år, at dronningen ikke deltager.

Endvidere deltog prins Charles og Camilla ved åbningen af det britiske parlament for første gang i 17 år, en gestus der igen indikerer, at dronningen overlader flere opgaver til sin søn.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden