13. maj. 2015
Af dkeditorial

Dronning Elizabeth inviterede 8000 personer til te

Den engelske dronning Elizabeth holdt tirsdag en stor havefest ved Buckingham Palace.

Tirsdag inviterede den engelske dronning Elizabeth til en storslået havefest ved Buckingham Palace.

Her var omkring 8000 personer inviteret til te og kage til årets første af i alt tre havefester, skriver Rotalista.com.

Det er en fast tradition i det engelske kongehus, at der holdes havefester i den kongelige familie, og der er tale om en tradition helt tilbage fra dronning Victorias tid i 1800-tallet.

Dronning Elizabeth småsludrede med folk

Dronning Elizabeth havde sin mand, prins Philip, med. Desuden var prins Charles og hertuginde Camilla med. Det samme var prins Edward og hustruen, Sophie af Wessex.

Dronningen havde tydeligvis en dejlig dag og gik rundt blandt de mange gæster og småsludrede.

Fortalte om sit nye oldebarn

Her fortalte hun blandt andet, at hun var lykkelig over fødslen af hertuginde Kate og prins Williams lille pige.

- Jeg fortalte hende, at jeg var så lykkelig over, at der var kommet endnu en baby i familien. Jeg sagde tillykke. Hun sagde: "Ja, vi elsker, at der er kommet endnu en pige". Og så smilede hun. Hun var helt afslappet og nød festen, fortæller den 84-årige gæst, Susan Pollack, skriver Royalista.com.

SE BILLEDERNE FRA FESTEN I GALLERIET HEROVER

Læs mere om: