Dronning Elizabeth nød filmrolle med James Bond

Daniel Craig alias James Bond og den 86-årige britiske dronning Elizabeth i en scene fra filmen.
Navnet er Bond, James Bond. Den famøse sætning, der er gået igen og igen i et utal af de verdensberømte agentfilm med den britiske 007 i hovedrollen. Og nu har den britiske dronning Elizabeth haft fornøjelsen af at spille med i en Bond-film med selveste Daniel Craig.
Dronning Elizabeth takkede nemlig ja til at åbne De Olympiske Lege i London fredag, da den 86-årige majestæt pludselig dukkede op i en filmsekvens sammen med ingen ringere end James Bond.
Daniel Craig var sammen med dronningen "hyret" til at indspille en åbningsceremoni-optakt, instrueret af den prisbelønnede Slumdog Millionaire-instruktør Danny Boyle, skriver bt.dk.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Ifølge hoffet var dronningen glad for at være en del af showet, som hun kaldte "exceptionelt", og majestæten udtalte efterfølgende: - Det var ganske sjovt.