21. dec. 2012
Af af Karina Didriksen

Dronning Elizabeth på juleferie - overrasker togpassagerer

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth
Foto: AOP
Passagerer blev overraskede over at se den britiske regent og prins Philip tage toget på juleferie

Omkring 50 passagerer på toget mod King's Lynn torsdag morgen fik sig noget af en overraskelse, da dronning Elizabeth og prins Philip pludselig steg på i London, skriver Hello Magazine.

Regenten valgte for fjerde år i træk at rejse på juleferie til Sandringham House ved at tage det offentlige transportmiddel. Det nye i år var, at prins Philip for første gang var ved hendes side.

Den 86-årige dronning var iført en uldjakke i rødlige farver, mens hendes mand holdt sig varm i sin trenchcoat.

Inden dronningen var klar til at holde juleferie, havde hun optaget sin årlige juletale, der for første gang bliver vist i det moderne 3D-format.

Læs mere om: